top of page
juliepetersen20

Kalorier i æg - Ja du må gerne spise æg, også selvom de indeholder kolesterol.

Opdateret: 29. jan.

Du har sikkert hørt at æg indeholder kolesterol. Er det så sundt eller usundt at spise æg? I denne artikel vil jeg forklare om kalorier i æg, og hvad der er godt og hvad der er knap så godt at vælge for at opnå vægttab.


Kalorier æg


Et almindelig æg vejer 55 g og indeholder ca 80 kcal, og du får hele 7 g protein fra et æg. Det er særligt æggehvide der har et højt indhold af proteiner og meget lavt kalorieindhold, hvorimod æggeblomme har et højere indhold af fedt, og indeholder flere kalorier. Der er kun 1 g kulhydrat i et æg. Et helt æg er alligevel et godt og sund valg, som du kan læse mere om her.


Hvad indeholder æg af sunde næringsstoffer.

Æg indeholder alle vitaminer bortset fra C-vitamin. Æg er særligt rigt på B12 og D-vitamin. D-vitamin som danskerne ellers normalvis får for lidt af. Sundhedsstyrelsen anbefaler at børn og voksne over 4 år skal tage et tilskud af D-vitamin i vinterhalvåret, mens børn mellem 6 mdr og 4 år anbefales at få et tilskud af D-vitamin hele året. Æg indeholder også vigtige mineraler bl.a. jern, fosfor, kalk, jod og selen. Så æg er en rigtig sund og nærende fødevarer. Men hvad med kolesterol? Det kommer jeg til senere i teksten.

Hvordan du tilbereder æg har ikke betydning for sundheden af æg, så du kan vælge kogt æg, spejlæg, blancherede æg, omelet eller lige som du kan lide det.



Hvor kan du ellers få 7 g protein fra, som der er i 1 æg.

- 1 æg indeholder 7 g protein og 80 kcal - 70 g skyr indeholder 7 g protein og 50 kcal

- 36 g kyllingebryst indeholder 7 g protein og 46 kcal

- 58 g hytteost indeholder 7 g protein og 60 kcal

- 270 g spinat indeholder 7 g protein og 66 kcal


Æg til frokost

En skive rugbrød uden smør med 1 æg og 1 tynd stribe mayonnaise er fantastisk som frokost med grøntsager til. Jeg anbefaler at spise 150-200 g grøntsager til din rugbrødsmad. Det kunne fx være 100 g broccoli og 100 g spidskål med 20 g hummus. Så vil din frokost indeholde 319 kcal, 18 g protein og 9,6 g kostfibre, som vil give dig en dejlig mættende frokost. ( Hvis du er mand skal du nok have 2 skiver rugbrød og 2 æg for at mætte dig, så bliver det 481 kcal og 28 g protein).


Hvad er godt at vælge for at opnå vægttab.

Jeg anbefaler altid mine klienter et højt indtag af protein, da det giver en god mæthed. Forskning viser at det er meget lettere at begrænse de knap så gode valg når du har en god mæthed og ikke føler dig sulten i løbet af dagen. Derfor anbefaler jeg altid højt indhold af proteinrige madvarer og samtidig madvarer med et højt indhold af kostfibre. Det er fx kød, skyr, hytteost, æg, fisk og grøntsager m.m. der bidrager til indtaget af proteiner. Ud over protein er det også vigtigt at have et højt indtag af kostfibre, hvis du ønsker vægttab, da kostfibre også har en god mæthed. Kostfibre ligger længere tid i mavesækken, da det tager længere tid at fordøje. Derfor giver kostfibre også en god mæthed ligesom proteiner. For at øge indtaget af kostfibre skal man spise flere grøntsager som indeholder mange kostfibre fx kål, rodfrugter, bælgfrugter samt flere fuldkornsprodukter som havregryn, rugbrød, knækbrød samtidig med at du øger indtaget af frugt.


Æg og kolesterol

Måske har du hørt at du bør begrænse indtaget af æg, da det indeholder kolesterol. Jeg vil derfor her forklare hvorfor det kolesterol der er i æg, kun påvirker dit kolesteroltal en lille smule.

Jeg hedder Julie Petersen og er klinisk diætist. Hvis du vil læse mere om hvem jeg er og hvordan jeg hjælper mine deltager med vægttab, så læs mere lige her:


Du har måske hørt at æg indeholder meget kolesterol. Det er også sandt, men det kolesterol vi får fra æg og andre madvarer har ikke så stor betydning for kolesterolet i blodet, som det kolesterol vi selv danner. 80-90% af det kolesterol vi har i blodet bliver dannet i vores egen lever, ud fra det fedt vi indtaget. Først vil jeg lige forklare om kolesterol tallene, for det er vigtigt at kende forskel på HDL (det Herlige kolesterol) og LDL (det Lede kolesterol). LDL kolesterol er det lede kolesterol som fører fedtstofferne ud i blodbanerne, hvorimod HDL kolesterol er det herlige kolesterol som indsamler kolesterol fra blodbanerne og fører det til leveren, hvor det kan blive omdannet.

LDL kolestetol dannes i leveren når kosten har et højt indhold af mættet fedt (det fra dyreverdenen/det animalske fedt). HDL dannes når motionsniveauet stiger og indtaget af fedt primært kommer fra umættet fedt (fedt fra planteverdenen) og fisk, samt generelt sund livsstil. For at sænke LDL kolesteroltallet, er det derfor meget mere vigtigt at skære ned på det mættet fedt end at skære ned på de madvarer med et højt indhold af kolesterol. Det er særligt forholder mellem disse 2 typer fedt der er vigtigt.

Hvis du har forhøjet kolesterol anbefaler hjerteforeningen alligevel at begrænseindtaget af æg, ikke pga. indholdet af kolesterol, men pga. indholdet af mættet fedt der er i æg. Jeg vil mene der er mange andre steder der er mere mættet fedt, hvor jeg anbefaler at skære ned først. Her tænker jeg på fedt fra dyreverdenen, særligt fedt fra kød og mejeriprodukter, fx bacon, pølser, fløde, smør, creme fraich m.m.

Rejer og kolesterol

Måske har du også hørt du ikke må spise rejer, da rejer har et højt indhold af kolesterol. Det er fuldstændig den samme historie, at man gerne må spise rejer, for det kolesterol der er i rejerne kun har meget lidt indflydelse på kolesteroltallet, da det mere handler om det kolesterol kroppen selv danner ud fra indtaget af mættet fedt (fedt fra dyreverdenen)


Deltageroplevelse: Jeg fik en afklarende samtale hos Julie, fordi jeg havde brug for viden og motivation og til at blive fastholdt i mine sunde kostvaner. Jeg valgte Diætist Julie Petersen selvom jeg kun kendte lidt til Julie, men jeg følte det var et godt valg. Ved Julie havde jeg gode samtaler, og det var en god oplevelse lige fra starten og jeg har opnået og oplever stadig gode resultater, hvilket er bevist med målinger af mine sidste nye kolesteroltal, som var faldet betydeligt fra 7,9 til 4,7 i totalkolesterol, så det nu er indenfor anbefalede værdier. Det var mit kolesteroltal der var mit helt store mål at få ned, men jeg er sandelig også glad for de kilo jeg har tabt og opnået 10% vægttab på et 3 mdr. forløb. Noget, jeg var specielt glad for, var at Julie har en viden om vægttab og ernæring som jeg ikke har, dette har været medvirkende til et godt forløb, og jeg kunne specielt godt lide at Julie var god til at lytte og høre hvad der var brug for. Jeg vil på det varmeste anbefale Diætist Julie Petersen til andre, der har brug for motivation og hjælp til fastholdelse af sunde kostvaner i et forløb. Julie kan med sin viden holde dig på sporet til dit vægttab og dermed få forbedret din sundhedstilstand.

Dorthe Thuren Christensen, Hillerød

Har du et for højt kolesterol og har du brug for hjælp til at ændre kosten, så kan du læse mere om mig her. Jeg hjælper mine deltagere med at foretage kostændringer så de opnår vægttab og blodprøverne bliver meget pænere. Hvis det er noget for dig tilbyder jeg også en gratis samtale for at høre mere om hvad jeg kan hjælpe dig med.

Jeg hedder Julie Petersen og er uddannet klinisk diætist og har hjulpet over 1000 mennesker med at få en sund livsstil. Jeg vejleder ud fra helt almindelig mad som du kan købe i supermarkedet. Jeg gør altså ikke ind for hverken slankekure, suppekure, pulver eller piller. Men hjælper mine deltager med vægttab ved at spise helt almindelig mad i passende mængden sådan vægten langsomt falder og du får den krop du drømmer om. Læs mere om mig lige her.

Diætist Julie Petersen

483 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


bottom of page