Jeg bliver ofte spurgt, hvad skal jeg gøre for at opnå vægttab, og selvfølgelig varigt vægttab. Jeg giver dig derfor her de 7 vigtigste råd til at få succes med vægttab. Vil du også:
-opnå vægttab
-få mere energi i din hverdag
-blive gladere for din krop
-have bedre søvn
-kunne passe dit tøj igen
-undgå sukkertrang
-leve et sundt og langt liv
-være glad for at tage på stranden, uden at skulle føle dig forkert
Så læs med her, hvor jeg fortæller, hvad der er de største årsager til at mine deltagere opnår varigt vægttab. Har du også brug for mere selvtillid via sundekostvaner, og ønsker du inderligt et vægttab, men har prøvet så meget på egen hånd, som ikke har virket, så læs med her, hvor jeg fortæller hvad der er årsagen til varigt vægttab for mine deltagere.
7 gode råd til hvordan du opnår varigt vægttab.
1. vedholdenhed Der findes ikke et kvik fix til at varigt vægttab, som holder i længden. Der findes kun livsstilsændringer som passer til din hverdag. Her er det vigtigt for mig at sige jeg har så mange deltagere der tidligere har prøvet igen og igen 2-3 uger, hvor de er gået all in, for at give op og kaste håndklædet i ringen, fordi det er blevet for hårdt. Det er derfor altid vigtigt at finde de kostvaner der passer til dig, som også holder på den lange bare. Så derfor er der intet der er forbudt, men det handler om at finde de kostvaner du kan leve med, uden det bliver for surt, så derfor skal der også være plads til lidt lækkert en gang i mellem.
2. Spise flere grøntsager
Undersøgelser viser at den ændring der giver den største forskel på vores sundhed i forhold til vores kostvaner, er at spise flere grøntsager. Gerne 600 g frugt og grønt i løbet af dagen. Skal det fordeles på 2 måltider til frokost og aftensmaden, bliver det en kæmpe mængde. Derfor skal det gerne deles ud over dagen. Når du gerne vil tabe dig, skal du gerne spise 400 g grøntsager i løbet af dagen og 200 g frugt i løbet af dagen. Det kan du med fordel dele ud, så du får 100 g frugt eller bær sammen med din morgenmad. 150 g grøntsager til din frokost. Du kan derfor med fordel skære ned på den anden mad til frokosten, da grøntsagerne nu også hjælper dig med at blive mæt. Så kan du med fordel spise 100 g grøntsager om eftermiddagen, det kan fx være gulerødder eller en peberfrugt sammen med et mellemmåltid fx kl. 16.00. Så kan du vælge 150 g grøntsager sammen med din aftensmad. Så er der kun 100 g frugt tilbage du fx kan nyde i sofaen om aftenen, når du lige har lyst til lidt lækkert. Vælg gerne noget lækkert frugt eller bær som du nyder om aftenen i sofaen.
Spis gerne kål hver dag, da de indeholder mange sunde stoffer fx glukosinolat som man mener er kræftforebyggende og kål indeholder kostfibre der er gode for fordøjelsen. Spis gerne forskellige slags kål, det du bedst kan lide fx, broccoli, blomkål, spidskål, hvidkål, grønkål, rødkål. Kål kan være hård ved maven, så tilbered gerne kålen fx stegt, ovnbagt eller kogt, uden at koge det for længe, da de sunde stoffer så mistes i kogevandet.
3. Dyrk det motion du bedst kan lide.
Det er her igen vigtigt at det er varigt, så hvis du synes det er sjovt er det også meget nemmere at holde fast i længere tid. En gåtur du nyder eller hvis du kan lide at svømme, er det meget bedre end at du piner dig selv afsted i træningscenteret, for at gøre det i 3 uger og så kommer du der ikke mere. Kan du lide at gå en tur, er det vigtigt at vide at du forbrænder rigtig mange kalorier på en gåtur. Som en tommelfingerregel kan man sige at man bruger ligeså mange kalorier på at gå 1 kilometer som du vejer. Så vejer man fx 80 kg, vil man forbrænde 80 kalorier på at gå 1 kilometer. Går man 5 kilometer, vil denne person så forbrænde 400 kalorier. Så det allervigtigste er at du kan lide det motion du dyrker, så du har lyst til at komme afsted igen og igen, uge efter uge. Om det så er cykling, styrketræning, svømning, zumba, dans eller gåture er mindre vigtigt.
4. spis små mængder -undgå at spise dig mæt eller overmæt
Vi kender alle sammen at have spist for meget og er blevet mæt, ja faktisk overmæt. Det kan være efter en middag, eller en buffet på restaurant. Maven er helt fyldt, så det faktisk er ubehageligt. Kender du til sultbarometeret? Forestil dig at vi har et sultbarometer hvor 100 er overmæt, ja ubehagelig overmæt, og 0 er så sulten at man ikke kan tænke, og man er gået helt kold. I stedet for at man kører fra 0 til 100 på sultbarometeret, hvor man først spiser når man er hunde sulten, er det bedre at spise lidt når du begynder at blive sulten, da det så er meget nemmere at stoppe inden man er blevet overmæt. Jeg plejer at sige man skal spise fra 30 til 70 på sultbarometeret. Det betyder at du ikke skal blive for sulten fx inden aftensmaden. Kender du det at du sidder der til aftensmadsbordet, og du er så sulten at du kunne spise en hel ko? I denne situation er det bare rigtig svært at nøjes med 1 portion aftensmad, og inden du har set dig om har du fået spist 2 portioner aftensmad og er blevet alt for mæt. Dette kalder jeg at man køre fra 0 til 100 på sultbarometeret. Hvis vi sætter os til aftensmadsbordet uden at have den kæmpe sult, er det meget nemmere at stoppe efter en portion aftensmad. For mange hjælper det at spise et lille mellemmåltid om eftermiddagen kl. 16, når man lige er kommet hjem fra arbejde, eller i bilen på vej hjem fra arbejde. Dette hjælper til kun at spise en portion aftensmad. Så i stedet for at køre fra 0 til 100 på sult barometeret, hjælper det mange at forestille sig at køre fra 30 til 70. Det skal forstås på den måde at når man føler sig 30 sulten skal man gerne spise et lille mellemmåltid, men gerne stoppe efter aftensmaden, når man er 70 % mæt. Der er ofte nogle der siger til mig at det er meget nemmere at stoppe med at spise, når de kun er 70 % mæt, fordi de så ikke får den samme lyst til at spise alt for stor mængde til aftensmaden.
5. Drik vand
Vi har behov for 1½ liter væske om dagen, her tæller the, kaffe og andre drikkevarer også med. Vælg gerne halvdelen af det du drikker som vand. Jeg vil dog anbefale at skære ned på alkohol og kalorieholdige drikkevarer, da kalorier fra drikkevarer giver meget dårlig mæthed.
6. Søvn
Måske kender du det, at dagen efter en nat med dårlig søvn eller mindre søvn end normalt, bliver du mere sulten end normalt. Det er sådan at vores krybdyrshjerne godt ved at hurtig energi kommer fra hurtige kulhydrater. Det er derfor du måske har prøvet at stå med hoved i køleskaben uden du overhoved havde tænkt over det. Krybdyrshjernen kan godt huske hvor de hurtige kulhydrater plejer at gemme sig, så på automatik har krybdyrshjernen styret dig hen til køleskabet, og det sker mere når du mangler energi, fx når du er i underskud på søvn. Undersøgelser har vist at mindre søvn giver øget indtag af kalorier dagen efter, så prioriter din søvn og kom i seng i ordentlig tid.
7. Tal pænt til dig selv og din krop.
Ja det lyder måske lidt mærkeligt at tale til sin krop, jeg er helt enig. Men mange kender det med at se sig selv i spejlet, og tænke mindre gode ting om sin egen krop. Jeg hører fx jeg er også bare for fed, sikke en grim mave, sikke kæmpe lår jeg har, eller andet mindre pænt om sig selv.
Her er det vigtigt for mig at sige kroppen bliver "ked af de hårde ord". Ja det lyder lidt tåbeligt, men det er faktisk sådan at positive tanker avler positive tanker, som fører til positive handlinger. Og ligeledes at negative tanker avler negative tanker som fører til negative handlinger. Så sådan nogle negative tanker om egen krop, kan faktisk føre til en følelse af håbløshed, som ubevist kan øge lysten til usundt. Det er derfor altid vigtigt at tænke positivt om kroppen, fordi når man finder de positive ting, som du selv synes er flot ved din krop, øger det også lysten til at give kroppen noget sundt. Lad mig komme med et eksempel. Foran spejlet kommet tanker som jeg er også bare.... (sæt selv ind), dette kan ubevist få dig til at føle det som en umulig opgave, og dine tanker kan blive opgivende og dermed øges indtaget af usundt. Jeg plejer at sige man faktisk selv kan ændre sine tanker. JA. For du kan stoppe de negative tanker og finde en positiv tanke i stedet for. Jamen virker det? Ikke den første gang, men når du har gjort det 10 eller måske 100 gange, bliver de positive tanker om din krop dine nye normale tanker om din krop. Dette har også den virkning at du mere positive handlinger, og ubevist spiser mere sundt, fx flere grøntsager.
Det er aldrig for sent at komme i gang
Det er vigtigt for mig at sige at det aldrig er for sent at komme i gang.
Hvis du ønsker at leve længere har undersøgelser vist at vi ved sund kost, undgå rygning, begrænset indtag af alkohol og motion lever 14 år længere end ved en usund livsstil. Men undersøgelser viser ikke bare at man lever længere, ja det er faktisk også undersøgt at leveårene er bedre, når man lever en sund livsstil. Det viser sig at udviklingen af livsstilssygdomme som diabetes, hjertekarsygdom og kræft, forsinkes 10 år når man har en sund livsstil sammenlignet med personer der ikke har en sund livsstil. Så en sund livsstil kan gøre dig 10 år yngre.
Diætist, vægttab og overgangsalder
Jeg hører ofte at man ikke kan tabe sig i overgangsalderen. Det er mine deltagere levende beviser på ikke er rigtigt, men mange har spurgt mig herom, når de skulle starte i forløb. Det er rigtigt at muskelmassen falder med alderen, mens fedtmassen stiger med alderen. Da det er muskelmassen der skal forbrænde fedt og kalorier. Forbrændingen falder lidt med alderen og der er mere fedt at forbrænde af. Men dette fald i muskelmassen betyder ikke det er umuligt, det betyder bare at der enten skal arbejdet lidt hårdere, eller at det tager lidt længere tid, men jeg gætter på du også har tid til at vente en uge eller to, når bare det går nedad hele vejen. Det er også derfor jeg har fokus på at få nok protein i kosten. For proteiner giver en god mæthed, og mæthed gør at det er nemmere at begrænse indtaget af de knap så gode valg.
Sundhedsforsikringer
Har du en privat sundhedsforsikring? fx gennem dit arbejde? Vidste du at private sundhedsforsikringer bevilger forløb hos klinisk diætist? Det er forskelligt hvem der kan få bevilget et forløb hos klinisk diætist, nogle sundhedsforsikringer bevilger et forløb, hvis BMI er over 30, andre steder bevilger de et forløb hvis BMI er over 28 eller fx diabetes. Mit bedste råd er at ringe og spørge din sundhedsforsikring. Sygeforsikring Danmark Sygeforsikring Danmark giver tilskud til forløb hos klinisk diætist, hvis man er i gruppe 1, 2 eller 5. Læs mere om tilskud fra sygeforsikringen Danmark her. Jeg hedder Julie Petersen, og er uddannet klinisk diætist. For mig er det vigtigt at der er forskning bag det jeg siger. Derfor er jeg autoriseret klinisk diætist fra sundhedsstyrelsen, som betyder at jeg vedleder ud fra sundhedsstyrelsen retningslinjer. Jeg er også uddannet kandidat i klinisk ernæring. Jeg går ikke ind for uvidenskabelige mirakelkure eller kosttilskud der ikke har forskning bag. Jeg holder mig til sundhedsstyrelsens retningslinjer, som jeg gerne vil hjælpe dig med at implementere i din hverdag. Hvis du gerne vil læse mere om hvordan jeg hjælper med vægttab, kan du læse mere her.
Diætist forløb
Jeg har online forløb, så du kan bo hele landet. På mit forløb viser jeg mine deltagere hvordan en sund kost kan passe ind i deres hverdag. Jeg sætter mig altid grundig ind i mine deltageres vaner, hvad de har prøvet før, hvad der virkede godt, og hvad der virkede mindre godt, så vi sammen kan finde ud af hvad der passer bedste til hver enkelt deltager. Alle mine samtaler er individuelle, hvor det kun er mig og dig der taler sammen.
Da jeg ofte sidder med samtaler, er den bedste måde at få fat i mig ved at booke en tid i min kalender, hvor jeg vil nyde af fortælle dig mere om hvordan jeg også kan hjælpe dig. Book en tid i min kalender lige her.
Σχόλια